Vil du gerne blive bedre til at sige fra overfor din chef, din kæreste, dine børn eller venner?
At kende sine grænser og være god til at sige til og fra, er langt fra noget alle har lært. Alligevel forventes det, at alle tager ansvar for sig selv og ikke er blege for at sætte grænsen, når den er nået. Desværre har mange (især kvinder) svært ved det, og det kan for nogen have fatale konsekvenser i form af stress, depression og i værste fald seksuelle krænkelser.
På dette kursus lærer du det, ingen har lært dig om at være assertiv på en sund måde. Du får både teoretiske og oplevelsesbaserede redskaber til at blive autentisk og tydelig i din grænsesætning.